Post by IvarHvilken type olie blev anvendt til smøring af gliderkasse og
cylinder? Brugte man blot almindelig mineralsk olie?
Emulgerede olien i vanddampen, eller forblev den adskilt?
Gjorde man noget for at mindske emulsionen?
Til højtemperaturanvendelser som du nævner, blev der anvendt en olie der
kaldtes "cylinderolie" eller "overhederolie". Jeg mener at det
oprindeligt var en blanding af mineralolie og animalske fedtstoffer
(talg så vidt jeg husker). Senere anvendtes mig bekendt mineralske olier
med additiver. Cylindersmøreapparat og smørevase til regulatoren blev
fyldt med denne olie, vistnok også trykluftpumpens dampdel.
Der sker en vis emulgering af olierne med vand hhv. damp, det er med til
at beskytte mod korrosion. Pga. manglende tætninger løb der regnvand
etc. ned i alle aksellejer (også på vogne), så ved opsmøring måtte først
dette vand suges op ved hjælp af smøresprøjten. Heraf ses at almindelig
smøreolie kun emulgerede med vand i begrænset omfang.
Post by IvarOg så lige et sidste spørgsmål. Hvor meget olie blev der brugt?
Ved begyndelsen af hver tur blev fyldt tre dunke med olie (forråd havdes
i 200 l tromler): En stor dunk på anslået ca. 8 l med almindelig
mineralsk smøreolie, en mindre med cylinderolie og en lille med
kompressorolie (til trykluftpumpens luftdel). Ikke det hele blev brugt
på en typisk køredag med 130-150 km kørsel med et 1-C eller 1-C-1
tenderlokomotiv på godt 40 t, næste gang blev der bare fyldt op.
Et damplokomotivs lejer, linealer/krydshoved, stempelstok- og
gliderstokgennemføringer var ikke forsynet med tætninger, derfor var der
et meget stort oliespild.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Don't work harder, just work smarter
http://www.modelbaneteknik.dk/